God kirke i Århus

Jeg og min kone har i en del år nydt at komme i Århus Valgmenighed. Det er en kirke med et ungt præg. Den er en del af folkekirken, men det er en valgmenighed. Det betyder, at den på den ene side er fuldt og helt en del af den danske folkekirke, men alligevel står den uafhængigt på den måde, at der er frihed til at ændre rammer som bygning, personale etc, samtidig med at den har samme grundlæggende teologi.

En forskel er dog, at der ikke modtages penge fra statskassen, så din kirkeskat går ikke til Århus valgmenighed.
141664_656_700_0_0_0_0

En god kirke i Århus for unge mennesker

Kirken er ved at være 14-15 år gammel, og den startede med at være rundt omkring i forskelligefolkekirker, hvor der lige var en ledig plads til en lille kirke.

I dag holder kirken til i Åbyhøj ud mod Søren Frichs Vej. Det er en gammel IT bygning, som kom til salg. Det har været et meget stort byggeprojekt at få den gamle bygning udvidet med en kirkesal, som kan rumme 5-600 mennesker. Men det skete, og det er blevet en rigtig god kirke i Århus – med specielt fokus på unge mennesker og unge familier.

Du kan læse hele historien omkring kirkens opstart på deres hjemmeside: valgmenighed.dk og du kan læse mere om byggeprojektet på denne side.