Hæve sænkeborde og andre ideer til den lille lejlighed

Det meste af den vestlige verden oplever en øget urbanisering – dvs. flere og flere vælger at flytte til byen. Det er ikke kun folk fra landet som flytter til byen, det er også folk fra de mindre byer som vælger at flytte til større byer. For år tilbage flyttede man også til byen for at tage uddannelse, men efter nogle år flyttede man tilbage igen. Denne tendens er vendt, så man i højere grad i dag bliver boende i byen.

Det betyder desuden, at vi flytter i lejligheder fremfor huse, og det har givet en stigende interesse for boligindretning af mindre rum, og der er blevet åbnet op for kreativiteten, når det gælder udnytning af pladsen. Det er blevet trendy at indrette sig smart i den lille lejlighed eller det lille hus, og der er kommet en stor stigning i pladsbesparende møbler og nytænkende designs.

Desuden er der flere og flere af os som bor alene, og det er også med til at mange vælger at indrette sig i en lejlighed fremfor et parcelhus eller villa.

Møbeldesigns med fokus på optimal pladsudnyttelse

Der er kommet flere og flere kreative spillere og input de seneste år, og vi har valgt at samle nogle af de bedste og smukkeste ideer. En af de lidt sjovere ideer er en ide vi fandt hos Vithouse.com. Her har man valgt at udnytte pladsen under en trappe til at få mere opbevaringsplads.

cabinet-under-staircase-space-saving-ideas

Det giver en god mulighed for at få plads til alle de sager man ikke bruger så ofte, og i en lille lejlighed er opbevaring altid en udfordring. Der er flere sjove eksempler på pladsudnyttelse under trapper, hvis man googler lidt rundt på nettet. Ofte meget sjove og kreative indslag fra speciallavede løsninger, hvor der er tænkt ud af boksen.

Hæve sænkeborde – Danske løsninger

Flotte kontormøbler fra Holmris
Flotte kontormøbler fra Holmris

Der er dog også danske spillere, som byder ind med smarte designs, som kan hjælpe dig med at udnytte din plads optimalt i det lille hus. Bl.a Holmris har designet et smukt Bord/bænkesæt, hvor bænkene kan skubbes ind under bordet, og deres hæve sænke borde er også gode til pladsbesparelse.

På den måde kan pladsen anvendes til noget andet, når det ikke er spisetid, og der kan sidde langt flere på mindre plads ift. når man stiller stole rundt om bordet. Mellem to stole er der oftest som minimum 20-30 cm luft, men med bænke kan man lettere sætte sig sammen og være flere omkring bordet. Så det er en rigtig god løsning til den store familie, som ønsker at bo småt i byen.

Øget fokus på miljø og spild fra husstanden

Der er også en anden god ting ved at indrette sig småt, og det har med miljøet at gøre. Når man bor i et lille hus og ikke har så mange ting og sager omkring sig bliver man også helt automatisk nødt til at tænke mere på hvor meget man forbruger. Det medfører, at husstanden sparer på indkøb af møbler, biler, køkkenredskaber, skærme og meget andet, som kræver meget CO2 at producere.

Ikke nok med at der spares på indkøbene, men det giver også mindre spild fra husstanden i form af storskrald, it-affald og andet som er med til at belaste vores miljø og skabe forurening. I en lille lejlighed giver det også god mening af recycle og genbruge flere ting, da mange i centrum vælger at bo uden bil, og dermed gerne sparer lidt på turene til shoppingcentrene. Du kan læse mere om energirigtige principper og recycling her.

Den grønne forbruger er på vej frem, og det kan vi kun glæde os over.